Jesper Lindstrøm får en lang kontrakt i Everton, hvis Merseyside-klubben til sommer beslutter at aktivere den købsoption, der er i lejeaftalen med den tidligere Brøndby-spiller.
Jesper Lindstrøm skifter til Everton.
Det er blot et spørgsmål om timer – måske endda minutter – før den tidligere Brøndby-spiller bliver præsenteret på en lejeaftale i klubben.
Læs også: Nu sker det: Jesper Lindstrøm genrejser karrieren og skifter fra Napoli
Fabrizio Romano skriver, at Jesper Lindstrøm netop nu er i den blå del af Merseyside for at gennemgå det obligatoriske lægetjek, inden der skrives under på et sæsonlangt lån.
Hvis Everton kan lide, hvad de ser fra Napoli-spilleren, kan de efter sæsonen gøre aftalen permanent for lige under 170 millioner kroner.
Fabrizio Romano erfarer yderligere, at parterne er blevet enig om en potentiel aftale for fremtiden, for Jesper Lindstrøm kommer næste sommer til at underskrive en aftale frem til 2029, såfremt købsoptionen udløses.
Læs også: Skifte tæt på: Napoli accepterer – Lindstrøm forhandler om personlige detaljer
Tredje udenlandske klub på tre år
Det er tre år siden, at Jesper Lindstrøm forlod Brøndby, da han efter det danske mesterskab i 2021 skiftede til Eintracht Frankfurt.
Den danske offensivspiller vadede i succes i den tyske Bundesliga-klub, og derfor blev han sidste sommer solgt til Napoli for hele 220 millioner kroner.
Hvad der skulle have været et italiensk eventyr, blev et italiensk mareridt, og Jesper Lindstrøm fik meget begrænset spilletid, og når han fik chancen, faldt han igennem.
Derfor bliver det nu i Everton, han skal genrejse karrieren, og hvis han leverer en god sæson i Premier League, er der god sandsynlighed for, at han skal være i Merseyside de næste mange år.
Læs også: Medie: Napoli transferlister Masterclass-knægten Lindstrøm