Brøndbys bestyrelsesformand Jan Bech Andersen slår fast, at klubben ikke har fyret Carsten V. Jensen.
Brøndby meldte tirsdag eftermiddag ud, at man havde taget afsked med Carsten V. Jensen med øjeblikkelig virkning.
I selskabsmeddelelsen lød det, at der var tale om en gensidig aftale.
Den køber flere fodboldfaglige personer i Danmark dog ikke.
Der er tale om en regulær fyring, mener både Tipsbladets Allan Olsen, B.T.s Lasse Vøge og selvstændig journalist Morten Crone, hvilket du kan læse mere om her.
Bestyrelsesformand Jan Bech Andersen forsikrer dog, at retorikken i pressemeddelelsen er sand.
Han fortæller, at der ikke er tale om en fyring.
– Nej. Altså det er slitage og træthed. På et eller andet tidspunkt bliver man enige om, at man skal gå hvert til sit, siger Jan Bech Andersen til bold.dk.
Ifølge Brøndby-bossen har det været et par hårde år.
– Det har været to hårde år med masser af skub og pres af hinanden, og det har skabt en masse slitage. Og så er det den konklusion, man kommer til, at det er bedre at gå hver til sit i stedet for, at det hele skal være drama.
Læs også: Jan Bech Andersen: Drøftet CV-exit over en længere periode
Jan Bech Andersen slår flere gange i interviewet fast, at der er tale om fælles enighed, men det var ejerskabet, der tog tilløb til afskeden, erkender bestyrelsesformanden.
– Det er ejerskabet (der har truffet beslutningen red.). Det gode er, at Carsten V. Jensen var enig i alt.
Jan Bech Andersen fortæller, at Carsten V. Jensen fik besked i løbet af dagen om sin afsked.
Læs også: Afgået Brøndby-boss får hæderligt beløb med ud af døren
Læs også: B.T.s sportschef spekulerer: GFH træder i karakter – Jesper Sørensen og Jan Bechs fremtid på spil?
Læs også: CV solgte Masterclass-spillere for over 150 millioner kroner