Der udbetales ingen specifikke præmiepenge for at vinde 3F Superligaen, men der er alligevel en verden til forskel økonomisk på at blive nummer 1 og 2, melder Mediano.
Superligaen afgøres søndag aften, og det er en direkte duel mellem Brøndby og FC Midtjylland, der ligger på samme pointantal inden sidste spillerunde.
De blå/gule har en betydeligt bedre målscorer, og derfor kan de med en sejr over AGF sikre sig det danske mestre – uanset hvordan det går for FC Midtjylland hjemme mod Silkeborg IF.
Læs også: Sydsiden melder klart ud inden march: Kanonslag accepteres ikke!
Guldmedaljerne om halsen på sine favoritspillere og den store pokal er noget, man som fodboldfan kigger på, når sæsonen er slut. Men med et forretningsmæssigt perspektiv, er der andet på spil.
Det fortæller Sune Blom i Mediano Business.
– Hvis man tager fodboldfanbrillerne af og fodboldforretningsbrillerne på, så er det skidt-pyt med guldmedaljerne. Det, der er på spil er, at der er en signifikant større mulighed for at få mindst 50 millioner kroner i Europa ved at vinde frem for at blive nummer 2.
Læs også: Brøndby og FCK straffes efter Derby: Fjernstyret røgbombe og smadrede toiletter
Ja, det er nemlig Europa, der er den store gulerod ved at vinde Superligaen.
Mediano beretter, at der ikke er nogle specifikke præmiepenge ved at vinde guldet i Superligaen – kun de TV-penge, hvor forskellen på nummer 1 og nummer 2 er forsvindende lille.
1. pladsen i Superligaen får cirka 7,5 millioner kroner, mens andenpladsen får 5,5 millioner kroner, så det, der helt specifikt spilles om søndag, er en forskel på cirka to millioner kroner.
Der er dog også de afledte effekter såsom guldmerchandise, så forskellen vil være lidt større, men der er altså mange flere millioner på spil.
Det hold, der vinder det danske mesterskab, ryger nemlig i Champions League-kvalifikationen, hvor man ifølge Mediano er sikret i omegnen af 140 millioner kroner, hvis man klarer sig igennem de tre kvalifikationsrunder og spiller sig i det forjættede land. Herefter er der 15 millioner kroner per sejr og fem millioner kroner for uafgjort.
Klarer man sig ikke igennem Champions League-kvalifikationen, vil den danske mester få en faldskærm og i stedet træde ind i Europa League-kvalifikationen, hvor der vil være omkring 75-100 millioner kroner i præmiepenge.
Og misser det. Ja, så er der endnu en faldskærm.
Misser man både Champions League- og Europa League-kvalifikationen, går man i Conference League-kvalifikationens playoff runde, og i den tredjebedste europæiske turnering vil der være omkring 50 millioner kroner at tjene. Her er man i øvrigt seedet som dansk mester, så chancen for europæisk deltagelse her er overvejende stor.
Derfor er der helt officielt to millioner kroner på spil søndag eftermiddag i form af TV-penge, men om få måneder vil man kunne skumme fløden med europæisk deltagelse og en masse millioner. Så der er en enorm økonomisk pulje til forskel på at blive nummer 1 og 2 søndag eftermiddag.
Derfor kan forskellen på at blive nummer 1 og 2 koges ned til følgende hovedpunkter:
1. Forskel på to millioner kroner i TV-penge
2. Afledte effekter såsom guldmerchandise
3. Mulighed for Champions League – potentielle præmiepenge på mindst 140 millioner kroner
4. Mulighed for Europa League – potentielle præmiepenge på 75-100 millioner kroner
5. Mulighed for Conference League – potentielle præmiepenge på 50 millioner kroner
Her skal tillægges indtægter på kampdage og potentiel udgivelse af europæisk spilletrøje, og de indtægter det kan genere.
Som 2’er i Superligaen vil man ikke have mulighed for Champions League-kvalifikation og helt generelt en sværere vej i et Europa-gruppespil.
Du kan høre hele Medianos Business her, hvor de snakker om, hvad der er på spil søndag aften.