Brøndbys anfører Jacob Rasmussen fortæller, at han og holdkammeraterne til tider følte sig magtesløse i mandagens kamp mod FC Nordsjælland.
En snitter på 1-4.
Brøndby havde en miserabel aften på kontoret mandag, da de fik en syngende lussing mod et FC Nordsjælland-hold, der satte maskineriet op i et ekstra gear, efter Yuito Suzuki havde bragt Brøndby foran med 1-0 efter et kvarter.
Læs også: Vallys ryster på hovedet: ‘Det må I vurdere’
På 16 minutter scorede FC Nordsjælland fire mål og lukkede opgøret i første halvleg, hvilket ryster Brøndbys anfører Jacob Rasmussen.
– Vi løb rundt og følte os lidt magtesløse. De har en periode i første halvleg, hvor de spiller os ud ad brættet, siger han til DR og tilføjer:
– Vi kommer slet ikke ind i duellerne og løber rundt uden et modsvar.
Læs også: Jesper Sørensen kender jobbeskrivelsen: Naturligt, at jeg er den første, der bliver peget på
Nederlaget efterlader Brøndby hele ni point fra førstepladsen, men Jacob Rasmussen trykker ikke på panikknappen.
– Der er ikke nogen, som går i panik. Vi har tabt en fodboldkamp og vi er alle sammen enige om, at det var langt under vores standard, men nu handler det om at kigge fremad.
Brøndby skal søndag i ilden mod FC Midtjylland hjemme på Brøndby Stadion.