Det japanske fodboldforbund ser gerne, at Yuito Suzuki kommer med til OL, men det bertyder, at han vil misse vigtige kampe for Brøndby i begyndelsen af den nye sæson.
Yuito Suzuki blev for nyligt udtaget til det japanske A-landshold for første gang, og det satte en tyk streg under hans eksplosive udvikling i Brøndby.
Det japanske fodboldforbund håber også på at kunne få ham med til OL i Paris, men den drøm må de formentlig skyde en hvid pil efter.
Læs også: Brøndby begynder sæsonen igen den 21. juli: Europa-kvalifikation få dage efter
Brøndby er nemlig ikke tvunget til at frigive offensivspilleren, fordi OL-slutrunden ligger uden for den officielle FIFA-kalender.
Det japanske medie Hochi News skrev også for nyligt, at man i Japan håber, men ikke forventer at kunne udtage Brøndby-stjernen.
OL-slutrunden varer fra fredag den 26. juli til søndag den 11. august, og hvis Brøndby endegyldigt beslutter ikke frigive Yuito Suzuki, giver det mening.
Læs også: Medie: Ajax lurer – Brøndby vil have over 100 mio. kr. for Suzuki
Jesper Sørensen og co. står nemlig foran nogle vigtige kampe i netop den periode, for fem dage før OL-slutrunden begynder den nye Superliga-sæson, mens man dagen før OL-turneringen spiller den første kamp i Conference League-kvalifikationen.
Mens OL-slutrunden afvikles vil Brøndby have yderligere tre kampe i Superligaen samt returopgøret i 2. kvalifikationsrunde af Conference League og første opgør i en potentiel 3. kvalifikationsrunde.
Hvis Japan går hele vejen, vil Yuito Suzuki derfor som minimum misse tre kampe i Conference League-kvalifikationen samt mindst tre og måske også fire kampe i Superligaen.
Læs også: Stuttgart fortsætter deres kiggeri på Yuito Suzuki