Brøndby har ikke opgivet at hente Jens Stryger Larsen retur til klubben, skriver en scout på sin Twitter-profil. Et officielt bud kan falde i en af de kommende dage.
Brøndby blev mod slutningen af sidste år kædet sammen med Jens Stryger Larsen, da B.T. under underskriften ‘Brøndby går efter VM-spilleren Jens Stryger Larsen’, afslørede, at Carsten V. Jensen ville forsøge at hive backen retur til Vestegnen.
Det blev dog ikke til en vintertransfer af Jens Stryger Larsen, men avisen skrev samtidig, at hvis man ikke lykkedes i vinter, ville man holde linjen varm og forsøge i sommeren 2023.
Læs også: CV’s oprydningsliste: Disse spillere skal væk
Det er nu, for ja, selvom vejret ikke nødvendigvis har vist det, så er vi i gang med højsommeren og derfor også godt i gang med det store sommertransfervindue.
Men der har været stille på rygtebørsen omkring Brøndby og Jens Stryger Larsen – lige indtil nu.
En scout, der opererer på det skandinaviske marked, skriver nemlig på sin Twitter-profil, at Brøndby igen har Trapzonspor-spilleren på listen over mulige backs.
Et officielt bud kan komme i løbe af de kommende dage, lyder det videre på hans Twitter-profil, der følges af over 11.000 personer.
Læs også: Klart største keepersalg i klubbens historie: Brøndby står til at score jackpot på Mads Hermansen
Jens Stryger Larsens turbulente tid i Tyrkiet – Hvor er lønnen?
Jens Stryger Larsen skiftede til den tyrkiske klub, Trabzonspor, sidste sommer på en fri transfer, og han scorede sig en høj hyre på omkring 10 millioner kroner per år – netto.
Det har dog ikke været en dans på roser at få de penge ind på kontoen.
Den danske back modtog nemlig ingen løn fra januar og fire-fem måneder frem i Trapzonspor. Dels fordi klubben er i økonomisk krise, men også fordi et stort jordskælv ramte Tyrkiet og standsede økonomien.
I juni bekræftede 32-årige Jens Stryger Larsen dog, at lønnen igen var begyndt at trille ind på hans konto, men situationen i det tyrkiske synes uholdbart.
Backen har de seneste måneder flirtet med tanken om at vende retur til Danmark, som han forlod i 2014, da han skrev kontrakt med østrigske Austria Wien.
Han spillede i Brøndby som ungdomsspiller – og også som seniorspiller frem til 2013, hvor han overraskende valgte at skifte til FC Nordsjælland.