Jesper Sørensen har ikke skulle bruge en længere tilvænningsperiode i Vancouver Whitecaps.
Jesper Sørensen fik sparket i Brøndby i december sidste år, og få uger efter blev han præsenteret på en aftale langt væk fra Vestegnen.
Den 51-årige cheftræner blev præsenteret på en kontrakt i canadiske Vancouver Whitecaps, der hører hjemme i den bedste amerikanske fodboldrække, Major Soccer League.
Læs også: Officielt: Jesper Sørensen præsenteret i Vancouver
Den tidligere Brøndby-træner debuterede i februar med et skuffende 1-2 nederlag til Saprissa i CONCACAF Champions Cup, men en uges tid senere fik man rodet bod på det med en sejr på 2-0 hjemme.
Dermed fik man spillet sig videre med samlet 3-2.
I Major Soccer League er Vancouver Whitecaps også kommet flyvende fra land under danskerens ledelse, for i første ligakamp i forårssæsonen slog man overbevisende Portland Timbers med 1-4 ude, mens man natten til mandag hentede tre point mod Los Angeles Galaxy.
Det er derfor ingen underdrivelse at kalde Jesper Sørensens start i Vancouver Whitecaps for helt perfekt, og klubben har god grund til at drømme om en af topplaceringerne i Major Soccer League Vest Konference.
Næste opgør er natten til søndag, hvor man på eget græs tager imod CF Montreal.
Jesper Sørensen har en to-årig aftale i den canadiske klub.
Læs også: Birk afslører SMS-detalje med Jesper Sørensen: ‘Han har vidst det hele tiden’