Jesper Sørensen forsøger ikke at glemme skuffelsen fra sidste sæson. Det er langt bedre at stå der og blive såret til sidst, end slet ikke at være der, mener Brøndby-cheftræneren.
Den 26. maj står som en af de mørkeste kapitler i Brøndbys historie.
Jesper Sørensens tropper kunne selv sikre sig mesterskabet med, hvad der skulle vise sig at være ét point hjemme mod AGF, men slukørede Brøndby-spillere, stab og fans måtte konstatere, at det blot blev til en sølvmedalje.
Læs også: Daniel Wass blev pillet ud: Jeg var ikke træt
Som en knytnæve, der rammer maveregionen med 180 kilometer i timen.
– Det gjorde ondt. Det er ingen hemmelighed. Det var virkelig smertefuldt, pinefuldt, ubærligt, er Jesper Sørensens første ord, da han ifølge TV2 SPORT sætter ord på det tabte mesterskab.
Skuffelsen har taget langt tid at bearbejde, og for langt de fleste gør det stadig hamrende ondt at tænke på den søndag aften på et fyldt Brøndby Stadion.
Læs også: Slukøret Jacob Rasmussen: Skuffende og utrolig svært at forstå
Men for Jesper Sørensen har det ikke været et mål at få sig selv og spillerne til at glemme den skæbnesvanger kamp mod AGF. Snarere tværtimod.
– Vi har selvfølgelig talt om det. Vi har også talt om, at det ikke er noget, vi skal vige fra. Til gengæld skal vi huske, at vi stod der til sidste kamp, siger han og fortsætter:
– Det er det, der har været beskeden fra min side. Det er langt bedre at stå der og blive hårdt såret til sidst end slet ikke at være der.
Brøndby er i øjeblikket på træningslejr i Østrig, hvor de er i gang med at forberede sig forud for den kommende sæson, der begynder den 21. juli med en udekamp mod Viborg FF.
De blågule får – ikke overraskende – opbakning fra et udsolgt udebaneafsnit, for Brøndbys 1300 billetter blev vanen tro revet væk.
Få dage efter den første kamp i Superligaen venter enten KF Llapi 1932 fra Kosovo eller polske Wisla Krakow i 2. kvalifikationsrunde i Conference League.