Brøndby har ifølge den tyrkiske journalist, Yağız Sabuncuoğlu, afgivet et officielt bud på angriberen, Erencan Yardimci.
Det har været en stille begyndelse på vinterens transfervindue for Brøndby, men Carsten V. Jensen og den sportslige sektor arbejder på at tilføre nyt blod til truppen.
Den tyrkiske journalist Yağız Sabuncuoğlu skriver nemlig på sin X-profil, der følges af mere end 1,1 millioner mennesker, at Brøndby har afgivet et officielt bud på Erencan Yardimci.
Læs også: Læs også: Sørensen med lille presbold til CV: Vi skal holde på Vallys
Journalisten skriver ikke noget om, hvad buddet lyder på, men han erfarer videre, at også franske Lorient har budt på tyrkeren.
Den 21-årige angriber blev i sommer udlejet til Pendikspor, der aktuelt frister en tilværelse i bunden af den bedste tyrkiske række, Super Lig.
Den unge tyrker var flittigt scorende i sine første måneder i klubben, og han står noteret for pæne seks mål i 15 kampe for dem. Han er derudover fast mand for Tyrkiet U/21-landshold.
Læs også: Læs også: Hollandsk medie: Ajax-keeper var tæt på Brøndby-skifte
Erencan Yardimci er udlejet fra Eyupspor, der spiller i den næstbedste tyrkiske række, men som har kurs mod en sikker oprykning til landets bedste fodboldrække, for de fører 1. Lig med hele ni point ned til andenpladsen i skrivende stund.
Erencan Yardimci, der fik sin fodboldopdragelse i Galatasaray, har kontrakt i Eyupspor i sommeren 2025.
Brøndby fodbolddirektør Carsten V. Jensen udtalte for en måneds tid siden til Viaplay, at man gik ind til januars transfervindue med forventningen om kun at hente spillere til startopstillingen:
– Vi har da et øje på, hvor vi kan gøre lidt, men det er kun, hvis det er en absolut styrkelse. Vi gør det kun, hvis det har en absolut positiv effekt for holdet, sagde han i et interview med Viaplay, og du kan læse mere om de citater her.
Læs også: Medie: Brøndby kigger på ny angriber – Kvistgaarden rygtes væk igen