Brøndby er i færd med at sælge Blás Riveros til argentinsk fodbold. Talleres de Córdoba er køberen, lyder det.
Blás Riveros blev fravalg til Brøndbys startopstilling mod Vejle B i mandags, men det er der måske en mere logisk forklaring på end som så.
Flere sydamerikanske journalister skriver onsdag eftermiddag, at Brøndby sælger den paraguyanske venstreback til Talleres de Córdoba.
Læs også: Medie: Celtic har lang kontrakt liggende klar til Kvistgaarden
Det er flere anerkendte journalister med mange tusinde følgere på det sociale medie X, der beretter om Brøndby-spillerens snarlige skifte.
Læs også: Salech havde flere muligheder: Valgte selv SK Beveren
Den 25-årige forsvarsspiller rejser angiveligt mod Argentina i morgen, torsdag, hvor han vil gennemgå lægetjekket og skrive under på sin nye aftale.
Brøndby har endnu ikke meldt noget ud omkring et salg af Blás Riveros, der kom til klubben i oktober 2020 fra schweiziske Basel.
Blás Riveros har blot ét år tilbage af sin aftale i Brøndby.
Læs også: Se billedet: Jesper Lindstrøm er ankommet til lægetjek i Napoli