Sean Klaiber havde meldt sig selv ude for resten af sæsonen, men Brøndbys cheftræner Jesper Sørensen har netop offentliggjort sin kamptrup til sæsonens sidste hjemmekamp mod AGF, hvor højrebacken er med.
Det sitrer og syder på Vestegnen.
Kl. 12.00 begynder guldmarchen fra Brøndbyøster torv mod Brøndby Stadion, hvor Brøndby-mandskabet senere søndag eftermiddag kan sikre sig det danske mesterskab med en sejr over AGF.
Læs også: Sydsiden melder klart ud inden march: Kanonslag accepteres ikke!
Brøndbys cheftræner Jesper Sørensen har offentliggjort den trup, han har udtaget til braget på et udsolgt Brøndby Stadion.
Og der er en rigtig god nyhed. Højrebacken Sean Klaiber er nemlig at finde i bruttotruppen på 21 mand, hvilket er en kende overraskende, da han for et par uger siden meldte ud, at hans sæson var forbi.
Kevin Tshiembe er derudover tilbage fra karantæne, mens Frederik Alves fortsat er ude med en længerevarende skade.
Se Brøndby-truppen her:
1. Patrick Pentz (GK)
16. Thomas Mikkelsen (GK)
2. Sebastian Sebulonsen
4. Jacob Rasmussen
5. Rasmus Lauritsen
7. Nicolai Vallys
8. Mathias Greve
9. Ohi Omoijuanfo
10. Daniel Wass
11. Filip Bundgaard
14. Kevin Mensah
18. Kevin Tshiembe
22. Josip Radosevic
24. Marko Divkovic
28. Yuito Suzuki
30. Jordi Vanlerberghe
31. Sean Klaiber
35. Noah Nartey
36. Mathias Kvistgaarden
37. Clement Bischoff
41. Oscar Schwartau
Der bliver sorteret én spiller fra inden kickoff.
Der vil komme massivt tryk på lægterne, for Brøndby har meldt udsolgt til opgøret, mens det forventes, at flere tusind tager plads til storskærmsarrangementet ude foran Brøndby Stadion.
Læs også: Brøndbys mesterskabstrup anno 2021: Kun to spillere er stadig i Brøndby
Der er kampstart kl. 17.00 til, hvad der bliver en speciel kamp, som Jesper Sørensen formulerer det i et interview med klubbens hjemmeside.
– Det bliver en speciel kamp. Man siger, at det her er en kamp som alle andre – det er det ikke. Det er en kamp, hvor vi skal gå ud og vinde og efterfølgende er der ikke mere tilbage. Man kan godt sige, at det er en finalekamp for os, siger han.
Brøndby og FC Midtjylland ligger side om side i Superligaen, men da de blå/gule har en bedre målscorer end midtjyderne, kræver det blot, at man matcher deres resultat mod Silkeborg. Med andre ord: En Brøndby-sejr sender mesterskabet til Vestegnen.
Læs også: Brøndby og FCK straffes efter Derby: Fjernstyret røgbombe og smadrede toiletter