Christian Cappis er tæt på at få sit skifte væk fra Brøndby, for ifølge Nettavisen er amerikaneren på vej til Molde i Eliteserien.
Christian Cappis meddelte allerede i maj måned, at han gerne ville væk fra Brøndby i jagten på mere spilletid.
Men det har vist sig sværere end som så.
Den amerikanske midtbanespiller er nemlig stadig i Brøndby med kort tid tilbage af sommerens transfervindue.
Læs også: Brøndby er informeret: Cappis vil have spilletid og søger væk
Der rører sig dog noget seriøst omkring den 24-årige midtbanespiller, som angiveligt er tæt på en lejeaftale med Molde fra Eliteserien.
Det erfarer Nettavisen.
Ifølge det norske medie er det få detaljer, der adskiller parterne, og han skulle derfor være tæt på at kunne sætte sin underskrift.
I Norge lukker transfervinduet dog allerede torsdag ved midnat, og derfor er det et lille kapløb med tiden.
Læs også: Christian Cappis tæt på Brøndby-exit
Nettavisen skriver, at Christian Cappis kan ende med at underskrive papirerne i Danmark i aften, hvis han ikke når en flyver mod Norge.
Derefter venter et lægetjek fredag – altså når kontrakten er underskrevet, og det norske transfervindue er klappet i.
Christian Cappis skiftede til Brøndby i 2021 fra Hobro IK, og han har stadig to år tilbage af sin aftale på Vestegnen.
Læs også: Om 41 timer er det slut: Muligt transferdrama på Vestegnen