Et kinesisk medie bringer et billede af Ohi Omoijuanfo, der træner med i Changchun Yatai, selvom Brøndby endnu ikke har meldt aftalen på plads.
Ohi Omoijuanfo er tæt på et skifte til Changchun Yatai.
Ja, faktisk er han måske allerede på plads i den kinesiske klub.
Læs også: Omoijuanfos kinesiske eventyr: Her er hans nye klub
I hvert fald bringer det kinesiske medie 163 et billede af Ohi Omoijuanfo iført den kinesiske klubs træningstøj, mens han har et par støvler i hånden.
Dermed tyder alt på, at parterne er blevet enige om en aftale, som blot venter på at blive annonceret til offentligheden.
Brøndby meldte tidligere på ugen ud, at Ohi Omoijuanfo havde fået grønt lys til at tage turen til Kina for at besigtige forholdene i Changchun Yatai.
Nu kan en handel formentlig snart offentliggøres.
Ohi Omoijuanfo forlader dermed Brøndby et halvt år før kontraktudløb, hvilket ikke er overraskende set i lyset af hans placering i det nuværende angrebshierarki.
Den 31-årige angriber har ikke fået meget spilletid i denne sæson, og derfor har parterne arbejdet aktivt på at finde en ny klub til normanden.
Læs også: Brøndby bekræfter: Ohi er rejst til Kina