Mathias Kvistgaarden har været meldt tvivlsom til søndagens brag mod FC Midtjylland, men den hurtige angriber er med i den trup, der netop er blevet offentliggjort.
Solen skinner over Brøndby Stadion, der søndag aften danner ramme om en stor kamp i Superligaen mellem Brøndby IF og FC Midtjylland.
Brøndby har kniven for struben, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at vinde guldet i denne sæson, for FC Midtjylland fører i øjeblikket ligaen med et forspring på ni point til Brøndby.
Læs også: Klaiber ude i flere uger – Stadig tvivlsomt med Kvistgaarden
Derfor skal man ikke være noget matematisk geni for at regne konsekvenserne af et nederlag ud.
Forud for opgøret har Brøndbys cheftræner Jesper Sørensen haft en større hovedpine omkring Mathias Kvistgaarden, der har været tvivlsom til opgøret.
Heldigvis er han fit nok til at være med i truppen.
Det har Brøndby netop offentliggjort på klubbens hjemmeside i forbindelse med trup-udtagelsen.
Se truppen her:
1. Patrick Pentz (GK)
16. Thomas Mikkelsen (GK)
2. Sebastian Sebulonsen
4. Jacob Rasmussen
6. Stijn Spierings
7. Nicolai Vallys
10. Daniel Wass
11. Filip Bundgaard
17. Mileta Rajovic
22. Josip Radosevic
24. Marko Divkovic
28. Yuito Suzuki
30. Jordi Vanlerberghe
32. Frederik Alves
34. Ludwig Vraa
35. Noah Nartey
36. Mathias Kvistgaarden
37. Clement Bischoff
46. Justin Che
Sean Klaiber er ude med en skade, der ventes at vare nogle uger, mens også Ohi Omoijuanfo, Kevin Mensah og Kevin Tshiembe er på skadeslisten.
Rasmus Lauritsen afsoner karantæne.
Der er kampstart kl. 18.00, og Brøndby har meldt udsolgt til opgøret.
Skal du ikke på stadion, kan opgøret følges på TV3+ og Viaplay.
Læs også: Jesper Sørensen har ingen intentioner om at bænke Patrick Pentz
Læs også: Spillerne stod ‘skoleret’ foran fansene: ‘Den gule trøje forpligter’
Læs også: Wass’ startplads i fare? Brøndby-profilen var på ‘reservernes’ hold