Hvad man troede, var et tryk på ribbenene viste sig at være en fiber i den skrå mavemuskel, fortæller Mathias Kvistgaarden.
Det var med store smerter, at Mathias Kvistgaarden entrerede Brøndby Stadion torsdag aften i Conference League-kvalifikationskampen mod Legia Warszawa.
Den hurtige Brøndby-angriber måtte udgå fra weekendens Superliga-kamp med, hvad man troede var et tryk på ribbenene.
Læs også: Kvistgaarden: Det har været et helvede!
Men det var noget helt andet, fortalte han til Viaplay efter torsdagens opgør på Brøndby Stadion.
– Det var en fiber i den skrå mavemuskel. Det gør ondt, men det kan ikke blive værre af at spille kampe, så det handler bare om at bide smerten i sig.
Det gjorde Brøndby-profilen også.
Læs også: Viaplay: Legia-ultras fik adgang til familietribunen via sponsorbilletter
Mathias Kvistgaarden spillede endnu en flot kamp for Brøndby, hvor han med sin evige iver var en konstant trussel for den polske defensiv.
Den 22-årige angriber scorede også til 2-1 for Brøndby, inden han et kvarter før tid lod sig udskifte til fordel for Ohi Omoijuanfo.
Trods smerten forventer Mathias Kvistgaarden selv, at han spiller mod både AGF på søndag samt returopgøret i Polen på torsdag.
Læs også: Alves lagde armen om skulderen på Nartey: ‘Alle står bag ham’