Mathias Kvistgaarden sender en dybfølt tak til Brøndbys fans for den flotte velkomst tilbage på Brøndby Stadion.
Der blev skruet ekstra op for volumen i det 71. minut af onsdagens brag mod FC Nordsjælland, da Mathias Kvistgaarden blev skiftet ind.
Den 22-årige angriber gjorde comeback efter en skadespause på halvanden måned, og den flotte velkomst blev bemærket hos hovedpersonen.
Læs også: Brøndby-overraskelse: Kvistgaarden i truppen mod FC Nordsjælland
I et interview med Discovery+ efter opgøret sendte Mathias Kvistgaarden nemlig en stor tak til fansene for opbakningen.
– Det er fantastisk, at man på så få år i førsteholdstruppen har gjort et indtryk, og at man betyder så meget. Jeg kan kun sige tak til fansene for den velkomst tilbage. Jeg har lige så meget kærlighed til dem, siger han.
Mathias Kvistgaarden gennemgik en mindre operation i april, og det lignede, at han ville misse resten af sæsonen, men genoptræningen er gået over al forventning, så han allerede er tilbage.
Læs også: Fremgang hos Kvistgaarden: Lille håb om comeback i denne sæson