Jesper Sørensen har været tvunget til en ændring i sin startopstilling, da Jacob Rasmussen er ude med karantæne. Brøndbys cheftræner har derfor fundet plads til Rasmus Lauritsen.
Kl. 18.00 fløjtes der op til kampstart på Lyngby Stadion, når Brøndby gæster Superligaens øjeblikkelige nummer 8.
Brøndbys cheftræner Jesper Sørensen har haft en lille hovedpine forud for opgøret, da forsvarsstyrmanden Jacob Rasmussen er i karantæne.
Læs også: Brøndby får cypriotiske dommere mod Lyngby – Jacob Rasmussen i karantæne
Derfor er der ændringer i bagkæden, hvor Ramus Lauritsen dækker højrestopper, mens Kevin Tshiembe til aftenens kamp ligger til venstre for den centrale stopper Frederik Alves.
På midtbanen har Jesper Sørensen valgt at foretrække Mathias Greve, og dermed trækker Josip Radosevic sorteper på den centrale midtbane.
Helt i front er Yuito Suzuki foretrukket i stedet for viceanfører Ohi Omoijuanfo, der dermed tager plads på bænken.
Brøndbys startopstilling lyder dermed som følger:
Patrick Pentz – Sean Klaiber, Rasmus Lauritsen, Frederik Alves, Kevin Tshiembe, Marko Divkovic, Mathias Greve, Daniel Wass, Nicolai Vallys, Mathias Kvistgaarden, Yuito Suzuki.
Brøndby kan med en sejr lægge sig op på siden af FC København på Superligaens førsteplads, eftersom rivalerne fra Østerbro led et nederlag på 1-2 til Viborg lørdag aften.
Kampens dommer er cypriotiske Kyriakos Athanasiou, mens Pavlos Georgiou og Giorgos Charalampou styrer linjerne. I VAR-vognen af Sandi Putros.
Læs også: Medie afslører: Brøndby tæt på første vinter-transfer