Den tidligere Brøndby-keeper Mads Hermansen diskede op med en flot hovedstødsredning i sin uofficielle Leicester-debut.
Mads Hermansen skiftede tidligere på sommeren til Leicester i en stor handel, der indbragte Brøndby på den gode side af 50 millioner kroner.
Den 23-årige keeper skulle have haft sin uofficielle debut for klubben mod Tottenham for nyligt, men opgøret blev aflyst på grund af ustabilt vejr.
Læs også: Lægetjek mandag: Brøndby tæt på at kunne præsentere to nye spillere
Søndag formiddag fik han så 90 minutter for Leicester, der fik ørerne i maskinen mod et veloplagt Liverpool-hold, der vandt med 4-0.
Mads Hermansen gjorde sig dog positivt bemærket med en yderst elegant hovedstødsredning, efter han var blevet fanget lidt på mellemhånd.
Se redningen her:
Læs også: Stemningen vender tilbage på Brøndby Stadion: Men Alpha skifter plads
Liverpools mål blev sat ind af Dawid Nunez, Bobby Clark, Diogo Jota og Ben Doak.
Mads Hermansen er anden nu tidligere Brøndby-spiller, der er taget turen mod det engelske denne sommer.
Midtbanespilleren Anis Slimane skiftede til Sheffield United, og han scorede lørdag sit første mål for klubben – se det her.
Læs også: Avis: Brøndby betaler 10 mio. kroner for 19-årig polak