Det kunne ikke være skrevet bedre for Sean Klaiber, der blev matchvinder i Parken med sin scoring i det 93. minut mod FC København.
Sean Klaiber lever sit bedste liv i øjeblikket.
Den rutinerede højreback, der skiftede til Brøndby i begyndelsen af sæsonen, har været en kæmpe profil for Jesper Sørensens tropper, og mandag eftermiddag nåede hans tid i Brøndby nye højder.
Læs også: Martin Retov hiver gammel Brøndby-kending med til AC Horsens
Den 29-årige forsvarsspiller bragede tre point til Vestegnen i Derbyet mod FC København, da han i det 93. minut kanonerede kuglen op i netmaskerne efter et perfekt oplæg fra Jacob Rasmussen.
En drøm, erkender hovedpersonen.
– Det er som en drøm. Man drømmer om de her dage – og så sker det. Wow. Brøndby er som en familie, og det er derfor, vi vinder kampen, siger matchvinderen i minutterne efter triumfen til Viaplay.
Læs også: Klaiber klar til at snakke kontraktforlængelse med CV
Brøndby indtager en øjeblikkelig førsteplads i Superligaen, og der er nu slået et hul på fem point ned til de forsvarende mestre fra FC København.
Og Sean Klaiber har øjnene rettet mod den ultimative triumf.
– Vi er ikke færdige. Vi er på en mission. Vi er alle sammen om det her, og det var også derfor, jeg kaldte staben ned foran fansene, tilføjer han, inden der blev sat kurs mod de jublende udebanefans,
Mathias Kvistgaarden scorede Brøndbys første mål i anden halvleg, da han udlignede Peter Ankersens føringsmål.
Læs også: CV stikker tilbage: Vil gerne gentage det for Prins Knud og Claus Steinlein