Brøndbys to norske spillere, Håkon Evjen og Sebastian Sebulonsen, er angiveligt på transferlisten i Brøndby – sidstnævnte skulle især være meget indstillet på at finde nye græsgange i jagten på mere spilletid.
Januars transfervindue står for døren, og der kommer atter gang i svingdøren på Vestegnen, hvor Brøndby både kommer til at købe- og sælge nye spillere.
Ifølge B.T.’s oplysninger kan Brøndby meget vel ende med at sælge to af klubbens nordmænd.
Læs også: Patrick Pentz i spil som permanent Brøndby-keeper
Højrebacken Sebastian Sebulonsen og offensivspilleren Håkon Evjen er nemlig begge spillere, som Brøndby vil forsøge at skippe videre i det kommende transfervindue.
De to 23-årige nordmænd er langt fra spilletid i Brøndby, og derfor lytter Brøndby gerne på eventuelle tilbud på de to spillere, fortæller mediet i deres transferpodcast Transfervinduet.
Sebastian Sebulonsen skulle især være varm på idéen om at finde en ny klub, for selvom han trives i klubben og privat i Københavnsområdet, jagter han spilletid.
Læs også: Rygtebørsen: Chukwuani kan have mundtlig aftale med Brøndby
Det har da også været ualmindeligt sparsomt med spilletid for den tidligere Viking FK-spiller, der kom til Brøndby i sommeren 2022 i en stor transfer.
Nordmanden har fået 22 kampe i Brøndby i alt, og i denne sæson har han blot spillet 38 minutter.
Håkon Evjen skiftede til Brøndby for et lille år siden, og offensivspilleren har heller ikke kunne bide sig fast i startopstillingen, og i denne sæson har han siddet på bænken i de seneste fem kampe og kun været brugt som indskifter.
Læs også: Medie: Brøndby kigger på ny angriber – Kvistgaarden rygtes væk igen
Begge spillere var relativt pæne investeringer i 10 millioner kroners klassen .Håkon Evjen måske endda et par millioner mere, og de har også halvlange aftaler på Vestegen.
Sebastian Sebulonsens aftale udløber i sommeren 2026, mens Håkon Evjens udløber i sommeren 2027.
Læs også: Medie afslører: Brøndby tæt på første vinter-transfer