Brøndby har angiveligt tilbudt en kort kontrakt til Sean Klaiber.
Sean Klaiber har kontraktudløb i Brøndby efter sæsonen, og højrebacken har ikke lagt skjul på sit ønske om at fortsætte på Vestegnen.
Der er dialog om at forlænge aftalen, og Tipsbladet kan nu afsløre, at Benjamin Schmedes har tilbudt ham en kontraktforlængelse på ét år.
Dermed vil den nye aftale have udløb i sommeren 2026.
Sean Klaiber har dog ikke grebet kuglepennen lige med det første, for ifølge mediets oplysninger forhandler parterne fortsat.
Derfor er det ikke sikkert, at den endelige kontrakt ender der.
Sean Klaiber kom til Brøndby i sommeren 2023 fra FC Utrecht.
Læs også: Ikke udtaget til træningskamp: Frederik Birk åben for transfer af angrebsreserve
Læs også: Klaiber taler med Brøndby om fremtiden