Brøndby er angiveligt på jagt efter en ny spiller til det centrale forsvar.
Brøndby er uden både cheftræner og sportschef i øjeblikket, efter man i denne sæson har sagt farvel til både Carsten V. Jensen og Jesper Sørensen.
Alligevel sker der noget i kulissen frem mod januars transfervindue, der begynder, når 2024 bliver til 2025.
Læs også: Transferoverraskelse: Andreas Maxsø på vej mod skifte til Mellemøsten
Bold beretter i podcasten Ugens Transfer Suppe, at Brøndby er på markedet efter en ny spiller til det centrale forsvar.
Brøndby mangler ellers ikke midtstoppere.
Jacob Rasmussen, Frederik Alves, Jordi Vanlerberghe, Rasmus Lauritsen og Keivn Tshiembe dækker alle den centrale position.
Læs også: Medie: Kevin Mensah har fået besked – Færdig i Brøndby
Sidstnævnte står dog med kontraktudløb, og derfor er det overvejende sandsynligt, at han forlader klubben til sommer.
Der bliver ikke nævnt nogle konkrete navne, men de blågule skulle altså sondere terrænet efter en ny forsvarsspiller.
Brøndby har i de seneste sæsoner investeret stort i nye centrale forsvarsspillere, for Rasmus Lauritsen og Jacob Rasmussen er hentet for samlet i omegnen af 38 millioner kroner.
Det er dog kun Jacob Rasmussen, der har vist sig som en succes på Vestegnen, for Rasmus Lauritsen må tage til takke med en marginalrolle på Vestegnen.
Frederik Alves og Jordi Vanlerberghe blev hentet for henholdsvis 7,5 og 5 millioner kroner. Kevin Tshiembe kostede også en håndfuld millioner, da man hentede ham i Lyngby i sin tid.
Læs også: Rajovic-beslutning trækker ud