Brøndby var angiveligt meget interesserede i at hente den islandske landsholdsspiller, Arnór Sigurðsson.
Brøndby var i vinterens transfervindue på markedet efter forstærkninger, og det lykkedes for de blågule at sikre Benjamin Tahirovic som en direkte afløser for Josip Radosevic.
Nu afslører FotbollDirekt, at Brøndby også var med i kampen om den mere offensive midtbanespiller, Arnór Sigurðsson, der mandag blev løst fra sin kontrakt i Blackburn Rovers.
Læs også: Medie: Brøndby sendte Ohi Omoijuanfo gratis til Kina
Ifølge det svenske medie afviste den islandske landsholdsspiller et skifte til Vestegnen, ligesom han også vendte tommelfingeren ned til FC København og FC Midtjylland.
I stedet skifter islændingen til Malmö FF på en tre-årig aftale.
Interessen fra skandinaviske klubber har været enorm for ham.
FotbollDirekt kan videre afsløre, at IFK Norrköping og Djurgården også har ønsket at hente ham.
Den 25-årige offensive midtbanespiller har blandt andet spillet i CSKA Moskva og Venezia, mens han i sidste sæson spillede 29 kampe og scorede 5 mål i Championsship for Blackburn.
Brøndby har flere store salgsobjekter i offensiven i form af Nicolai Vallys, Yuito Suzuki og Mathias Kvistgaarden, hvorfor det ikke er overraskende, at Benjamin Schmedes og co. sonderer terrænet.
Læs også: Medie: Brøndby har jagtet ny FCM-midt gennem længere tid