Den tidligere Brøndby-back Riza Durmisi træner i øjeblikket med i Lyngby BK, men det er ikke ens betydende med en tilbagevenden til dansk fodbold. Der er nemlig udenlandsk interesse i ham.
Riza Durmisi er i øjeblikket uden kontrakt, efter hans aftale med den polske klub LKS Lodz udløb ved seneste sæsons afslutning.
Hvad fremtiden står på for den tidligere Brøndby-back er endnu uvist, men han kan stå foran et skifte retur til Superligaen.
I hvert fald erfarer Tipsbladet, at Riza Durmisi i disse dage træner med i Lyngby BK, omend det ikke lyder til, at parterne forhandler om en længerevarende aftale.
I øjeblikket ‘mærker parterne hinanden an’, som mediet formulerer det.
Tipsbladet afslører også, at Riza Durmisi har udenlandske bejlere, og især fra Saudi Arabien skulle der være bud fra ham.
Samtidig er han også blevet tilbudt en kontrakt i tyrkiske Sivasspor, men det har venstrebacken valgt at takke nej til.
Læs også: Durmisi tager til genmæle efter kontroversielt interview: Føler sig groft fejlciteret
Har længe ønsket Brøndby-retur
Riza Durmisi forlod Brøndby for otte år siden, da han blev solgt til den spanske klub, Real Betis, der betalte i niveauet 15 millioner kroner for ham.
Den danske venstreback skiftede senere til Lazio, men her gik karrieren i hårdknude, og der har derfor været spekulationer om et retur til Brøndby flere gange.
I sensommeren 2020 var det tæt på, men Brøndby valgte i stedet at købe Blás Riveros, hvilket tog hårdt på den mangeårige Brøndby-spiller.
– Jeg havde en aftale med klubben, indtil jeg i medierne finder ud, at de har skrevet under med en anden spiller, og det er der, at det knækker for mig. At de ikke engang informerer mig. Det er ikke måden at behandle en person, som har lagt sit liv i klubben, lød det fra ham i et interview med B.T.
Riza Durmisi er i dag 30 år.
Læs også: Durmisi: Har ønsket Brøndby-retur flere gange