Brøndby er i kontakt med den svenske keeper Leopold Wahlstedt, som for bare få måneder siden blev nævnt som en seriøs kandidat til reservetjanser i både Liverpool og Manchester United. Han koster angiveligt 7,9 millioner kroner.
Brøndby er på keeperjagt, efter man tirsdag eftermiddag solgte førstekeeper Mads Hermansen til Leicester City for hele 50 millioner kroner.
Der er flere keepere i spil til den ledige plads mellem stængerne på Brøndby Stadion, og B.T. kunne i formiddag afsløre, at man havde fået afvist et bud på Viborg FF’s Lucas Lund.
Læs også: Brøndby har flere keepere i spil: Får afvist bud på Lucas Lund
Samme medie skrev videre, at man nu har rettet blikket mod Leopold Wahlstedt, der har kontraktudløb i Eliteserien-klubben Odd BK i slutningen af året.
Nu beretter Nettavisen, at Brøndby har meddelt den norske klub, at de er klar til at afgive et bud på den 190 centimeter høje svensker.
Og det rent økonomisk er det muligt for Brøndby at lande ham.
For et par uger siden skrev den norske avis Varden, at Odd forventede et salg af ham, og at man var klar til at lade ham gå for 12 millioner norske kroner – svarende til knap otte millioner i danske kroner.
Læs også: Officielt: Mads Hermansen skifter til Leicester
Men interessen er tilsyneladende stor og prominent.
I hvert fald erfarerede det selvsamme medie for få måneder siden, at Liverpool havde udset ham som mulig reservekeeper, mens Fotbollskanalen også satte ham i forbindelse med en mulig reservetjans i Manchester United.
Schalke 04 skulle angiveligt også have ham på blokken.
Nu kan det i stedet ende med at blive Brøndby, der gør et potentielt stort scoop i den norske Eliteserien.
Leopold Wahlstedt kom til Odd BK i januar 2021 fra Arendal, og han har i de seneste to og en halv sæsoner udviklet sig til at være en stor skandinavisk keeperprofil.
Læs også: Brøndby-trio med kurs mod exitdøren