Kevin Mensah er stolt af sine otte år i Brøndby.
Brøndby har tirsdag formiddag meldt ud, at man har valgt ikke at forlænge kontrakten med 33-årige Kevin Mensah.
Alt-mulig-manden forlader derfor Brøndby ved årsskiftet, og han ser med glæde tilbage på otte år i den gule og blå trøje.
I et interview med klubbens hjemmeside sætter han ord på sin tid i klubben, hvor der nærmest ikke er en rolle, han ikke har bestredet.
– Jeg kom til Brøndby IF som skadet, og jeg forlader Brøndby IF som skadet. Men i de otte år i klubben har jeg været en ung trupspiller, jeg har været angriber, midtbanespiller, forsvarsspiller, jeg har været viceanfører i mange år, jeg har været anfører, og jeg har været en loyal soldat hele vejen igennem, siger han og tilføjer:
– Jeg er meget stolt af min Brøndby-tid. Jeg har virkelig været hele følelsesspektret igennem med op- og nedture, med grin og gråd og slutter også min Brøndby-tid med et grin og gråd, for der er sket så mange ting på de år her,
Kevin Mensah kom til Brøndby i 2017 fra Esbjerg fB.
Læs også: Meldinger om brud med Brøndby: Mensah er ikke i dialog med andre klubber