Kampprogrammet for den resterende del af Superligaen er lige på trapperne, meddeler Divisionsforeningen.
Søndag aften faldt de sidste brikker på plads.
Grundspillet sluttede med en nervepirrende runde, hvor Brøndby via et 2-2-remis mod Silkeborg IF lige akkurat fik klaret sig i top 6.
Læs også: Brøndby anmelder egne fans til politiet
Det betyder, at der venter et mesterskabsspil, hvor Frederik Birk og co. får mulighed for at jagte som minimum en bronzemedalje, som man har i skrivende stund har tre point op til.
Kampprogrammet til de sidste 10 kampe af denne sæsons Superliga bliver offentliggjort i denne uge, meddeler Divisionsforeningen ifølge Tipsbladet.
Divisionsforeningen forventer at kunne offentliggøre kampprogrammet for Superliga-slutspillet senest onsdag, og hvis alt går vel, kan det allerede komme til offentlighedens kendskab tirsdag.
Der venter nu en landsholdspause, inden Superligaen genoptages i weekenden den 28-31. marts.
I top 6 er – foruden Brøndby – FC Midtjylland, FC København, AGF, FC Nordsjælland og Randers FC.
Brøndby har allerede to fastsatte kampe i foråret, hvor man den 30. april møder Silkeborg på hjemmebane i den ene af to pokalsemifinaler. Returopgøret spilles en uge efter.
Læs også: Utilfredse fans på Sydsiden – Frederik Birk forstår dem