Den tidligere Brøndby-angriber Mikael Uhre har i den grad fundet målformen i sin amerikanske klub, Philadelphia Union.
Der er fuld fart på for Mikael Uhre for tiden.
Den 29-årige angriber, der slog sine folder på Vestegnen fra 2018 til begyndelsen af 2022, scorede i nat for fjerde kamp i træk.
Læs også: Mikael Uhre med lækker chip-scoring – Se den her
Det er ikke længe siden, han scorede i samme kamp som Lionel Messi, da han på flotteste vis kylede kuglen i kassen.
I nat dansk tid var det en af de nemmere scoringer for den tidligere Brøndby-angriber, der blot skulle sætte foden på et fladt indlæg inde foran mål.
Ikke desto mindre er det hans fjerde mål i de seneste fire kampe.
Philadelphia Union vandt nattens kamp med hele 4-0 over DC United.
Sejren kommer blot fire dage efter man bankede New York City på udebane med 5-1, så det har været nogle gode dage for den amerikanske klub og danske angriber.
Læs også: Uhre: Ikke kun op til mig – Men håber på BIF-comeback
Intet Brøndby-retur i denne omgang
Mikael Uhre stod oprindeligt til at have kontraktudløb i sin amerikanske klub ved udgangen af indeværende år, og det fik flere Brøndbyfans til både at spekulere og drømme.
Men angriberen bliver i Philadelphia Union.
Hans kontrakt er nemlig automatisk blevet forlænget, så den nu løber frem til udgangen af 2025, hvilket du kan læse mere om her.
Læs også: Intet BIF-retur i sigte: Klausul forlænger Uhres kontrakt i USA