Brøndby oplyser på klubbens hjemmeside, at man har indgået et flerårigt samarbejde med Opendo, som kommer til at pryde ærmet på spillertrøjen.
Der er gang i den kommercielle del af Brøndby IF.
Klubben oplyste for et par dage siden, at Boozt forlader ærmet på spillertrøjen for i stedet at blive tribunesponsor, hvilket du kan læse mere om her.
Læs også: Ny aftale indgået: Boozt forlader Brøndby-trøjen og bliver tribunesponsor
Nu kan Brøndby så løfte sløret for, hvem der overtager pladsen på ærmet af spillertrøjen.
Det bliver Opendo, som er en lokal virksomhed, der tilbyder en omfattende løsning inden for fleet management og erhvervsleasing af biler.
Opendo bliver co-partner i Brøndby IF, og de overtager pladsen på spillertrøjen fra næste sæson, hvor Boozt bliver tribunesponsor.
Martin Sahlertz, der er Director of Sales & Business Development i Brøndby IF, fortæller, at partnerskabet har et større formål end blot eksponering.
– I Brøndby IF er vi meget glade for det nye partnerskab med Opendo, som udover at spille en stor rolle i lokalmiljøet også deler både vores værdi- og mindset.
– Partnerskabet handler nemlig om langt mere end eksponering. Det handler om at skabe reel værdi for både partner, klub og fans og dermed knytte alle tre grupper endnu tættere gennem vel eksekveret aktivering. Det er præcis det, vi har arbejdet målrettet med Semler Gruppen – nærmere bestemt Volkswagen – på de seneste måneder.
Partnerskabet med Opendo er allerede startet, men placeringen på ærmet af spillertrøjen vil først være fra starten af den nye sæson, oplyser Brøndby slutteligt.
Læs også: Breaking: Danske Spil trækker sig som hovedsponsor i Brøndby til sommer