Brøndby har et godt øje til den 18-årige japaner Gaku Nawata, som de har haft til prøvetræning i sidste uge.
Brøndby leverede et scoop af de helt store i sommeren 2023, da klubben betalte i omegnen af 4,5 millioner kroner for at bringe Yuito Suzuki til klubben.
Den japanske offensivspiller blev hentet i Shimizu S-Pulse, og efter en langsom start på Vestegnen er Suzuki’en kommet op i gear.
Læs også: CV: Måske lander der flere japanske spillere i Brøndby
Nu kan der være mere japansk islæt på vej.
3point.dk skriver nemlig, at Brøndby i sidste uge havde den 18-årige japaner Gaku Nawata til prøvetræning.
Han trænede med U/19-holdet torsdag og fredag, og der var så positive vinde omkring ham, at han lørdag trænede med Superliga-truppen.
Læs også: Bud efter Suzuki, Kvistgaarden og Vallys: Derfor solgte Brøndby dem ikke
Ifølge 3point.dk er Gaku Nawata en teknisk dygtig offensivspiller, som er relativ lille af bygning.
Han måler ifølge Transfermarkt 172 centimeter.
Gaku Nawata spiller til dagligt high school-fodbold i Japan, men han er en del af det japanske U/18-landshold.
Læs også: TV2 SPORT: Bud på 50 millioner kroner på Yuito Suzuki – Brøndby afviser
Læs også: Medie: Her er Brøndbys Suzuki-krav