Nicolai Vallys kan ikke slippe skaderne. Brøndby-profilen måtte udgå af torsdagens træningskamp mod Lyngby efter kun 18 minutter.
Brøndby tabte torsdag eftermiddag med 0-2 til Lyngby i en træningskamp, men resultatet var ikke det, der betød noget efter opgøret.
Det var i stedet den skade, som Nicolai Vallys pådrog sig efter kun 18 minutter, og som tvang ham fra banen.
Læs også: 8700 kilometer væk hjemmefra: Vallys har taget Suzuki under sine vinger
Nicolai Vallys har døjet med knæskader i løbet af sæsonen, men denne gang ser det ikke ud til at være knæet, der driller.
På X forlyder det nemlig, at det lignede en forstrækning eller fiber i læggen.
28-årige Nicolai Vallys har haft en svær sæson for Brøndby, hvor han først kom i kamp mere end en måned inde i sæsonen på grund af en skade, han pådrog sig i pre-season.
Herefter fik han en stille indkøring på holdet, inden han blev ramt af en skulderskade, som har holdt ham ude af begge kampe mod FC Midtjylland for nyligt.
I søndags fik han de sidste 34 minutter mod FC Nordsjælland, men nu ligner det, at Nicolai Vallys må op på lægebriksen igen.
Kevin Tshiembe måtte også lade sig udskifte af eftermiddagens opgør mod Lyngby i første halvleg. Forsvarsspilleren var ellers kommet tilbage i startopstillingen efter skaden til anfører Jacob Rasmussen.
Læs også: Vallys om ballade: Tænkte da på min familie – Det er ikke OK