Østrigs landstræner Ralf Rangnick bekræfter, at Brøndby-keeper Patrick Pentz er nationens førstevalg ved EM-slutrunden i Tyskland.
Patrick Pentz tager snart hul på EM-slutrunden med Østrig, og den 27-årige keeper får en nøglerolle til slutrunden.
Det har længe været rygtet, at han ville blive nationens førstekeeper efter skaden til Alexander Schlager, og nu bekræfter Østrigs landstræner.
Læs også: Pentz dribler ind i top fem i Brøndbys lønhierarki – Men han valgte Brøndby af helt andre grunde
Ralf Rangnick udtaler nemlig ifølge Kicker, at han har valgt Patrick Pentz som førstekeeper foran Heinz Lindner, der ellers stod Østrigs seneste træningskamp.
– Han (Patrick Pentz red.) er i rytme, har kamptræning og har haft en god sæson. Efter skaden til Alexander Schlager er han det oplagte førstevalg, siger Østrigs landstræner.
Dermed er det Patrick Pentz, der vogter buret mandag aften, når Østrig åbner deres EM-slutrunde med en svær kamp mod Frankrig.
Læs også: Brøndby var ved at opgive Patrick Pentz: Men så tog det fart
Ifølge Ralf Rangnick kan Patrick Pentz i bred forstand takke sin egen indsats som lejesvend i Brøndby.
– Han er en klog fyr, som tog et godt skifte til Brøndby. Uden det skifte havde han formentlig ikke stået på mandag (mod Frankrig, red.), udtaler Ralf Rangnick videre.
Patrick Pentz skiftede mandag på en permanent aftale på Vestegnen, da han signede en kontrakt frem til sommeren 2028 med de blågule. Han spillede hele sidste sæson på lån fra Bayer Leverkusen.
Læs også: Østrigsk sportsjournalist frygtede Pentz’ karriere nærmest var forbi inden Brøndby-skifte