Blás Riveros er fortid i Brøndby. Venstrebacken skifter til Club Atlético Talleres.
Blás Riveros forlader Brøndby knap tre år efter sit skifte fra den schweiziske storklub, FC Basel.
Den paraguayanske venstreback skifter nemlig til den argentinske klub, Club Atlético Talleres, som det også blev rygtet for få dage siden.
Skiftet er helt officielt faldet på plads her sent fredag eftermiddag, oplyser den argentinske klub på deres sociale medier.
Læs også: Attraktivt for Riveros og Brøndby: Grønt lys til skifte
Ifølge flere sydamerikanske journalister indkasserer Brøndby en transfersum på seks millioner kroner, og dermed scorer de blå/gule en pæn profit på venstrebacken.
Han blev nemlig købt for den nette sum af 500.000 kroner tilbage i oktober 2020.
Club Atlético Talleres oplyser i forbindelse med købet af Blás Riveros, at de har scoutet ham længe – faktisk helt tilbage fra Copa América i 2016, hvor Blás Riveros kun var 18 år gammel.
Læs også: Brøndby får cirka seks millioner kroner for Blás Riveros