Brøndby har offentliggjort en sjælden video fra omklædningsrummet inden søndagens Derby.
Brøndbys omklædningsrum er helligt. Det er ikke mange optagelser, der bliver frigivet her fra, men klubben har gjort en undtagelse.
På klubbens sociale medier er der nemlig delt en video af en samtale mellem Jesper Sørensen og Patrick Pentz før søndagens Derby mod FC København.
Læs også: Patrick Pentz ligner Østrigs førstemålmand til EM
Videoen viser cheftræneren, der går ind i omklædningsrummet, hvor Patrick Pentz er ved de sidste forberedelser, inden han skal betræde græstæppet.
– Tror du atmosfæren derude bliver okay?, spørger Jesper Sørensen, og herfra tager samtalen en drejning, der rammer et gul og blåt hjerte, for efter et par sekunders stilhed, siger østrigeren:
– Det er anderledes, end hvad jeg har oplevet før. Det er nok dét, der imponerer mig mest ved den her klub… Fansene er altid bag dig. Ligemeget hvordan du spiller, så støtter de dig hver gang. Det er så specielt.
Se videoen her:
Patrick Pentz har kontraktudløb i Brøndby efter sæsonen, hvor hans lejeaftale udløber, men om han skal hjem til Bayer Leverkusen, blive i Brøndby eller videre til en tredje klub, er endnu ikke på plads.
Det ligner ikke, at han har en fremtid i Bayer Leverkusen, men Brøndby får hård interesse, for det har tidligere været rygtet, at Celtic, PSV og Southampton har et godt øje til ham.
Lejesvenden har talt varmt om at blive i Brøndby, men for nu vil han ikke tage stilling til sin fremtid.
– Faktisk er jeg ligeglad med rygterne, og jeg ved ikke, hvem eller hvad der holder øje med mig. Det vil jeg heller ikke at vide. Det har jeg meddelt min agent, sagde han for nyligt til Transfermarkt.
Patrick Pentz har tidigere i sin karriere repræsenteret Austria Wien og Reims.
Læs også: Medie: Brøndby vil have Pentz – Men kigger også på andre Superliga-keepere