Patrick Pentz fortsætter sit Brøndby-eventyr.
I am not f**king leaving!!
Patrick Pentz tager fire år i Brøndby, efter den østrigske keeper har sat sin signatur på en lang aftale med de blå/gule, der har købt ham fri af kontrakten med Bayer Leverkusen.
Landsholdskeeperen er i øjeblikket på træningslejr med Østrig forud for sommerens EM-slutrunde, og på Brøndbys hjemmeside har han ikke udtalt sig om det store skifte.
Men det har den 27-årige nu permanente Brøndby-keeper til gengæld gjort via sine sociale medier, hvor han har leveret et legendarisk Instagram-post med reference til Wolf of Wall Street-filmen.
Nyd videoen her, som blev lagt online i minutterne efter Brøndbys offentliggørelse af transferen.
Læs også: Officielt: Patrick Pentz bliver i Brøndby – Lang kontrakt underskrevet
På klubbens hjemmeside udtrykker Brøndbys fodbolddirektør Carsten V. Jensen stor begejstring over, at det er lykkes klubben at lande en aftale med Patrick Pentz.
Fodboldbossen hylder især Patrick Pentz’ engagement i klubben og fælleskabet.
– Patrick forstår også, hvad det betyder at spille for Brøndby IF, og det gør, at vores fans og Patrick har taget hinanden til sig. Derfor er vi utrolig glade for, at vi nu har papir på hinanden de næste fire år.
Læs også: Medie: CV og Pentz-agent afholdt møde efter torsdagens træning