Brøndby sigter højt i denne sæson, fortæller Mileta Rajovic i kølvandet på klubbens overbevisende 4-1-sejr over Viborg fredag aften.
Brøndby fik en perfekt åbning på 2025.
På et udsolgt Brøndby Stadion hentede de blågule en sikker sejr på 4-1 over Viborg, og dermed rykker Frederik Birks tropper tre point bag førstepladsen i Superligaen.
En af aftenens målscorer, Mileta Rajovic, er meget tilfreds med Brøndbys åbningskamp i det nye år, og han fortæller, at man i Brøndby-lejren sigter højt.
– Vi lægger ikke skjul på, at vi gerne vil være med, hvor det er sjovt. Vi vil gerne vinde pokalen og mesterskabet, og det er vi glad for at vise med sejren i dag, sagde han efter opgøret til Viaplay.
Mileta Rajovic scorede til slutresultatet 4-1 på et straffespark kort før tid.
Læs også: Medie: Brøndby får svært ved at købe Rajovic – Skal slå transferrekord