Benjamin Schmedes sender Kevin Tshiembe til Norge med et par rosende ord.
Kevin Tshiembe har spillet sin sidste kamp for Brøndby i denne omgang.
Brøndby og Vålerenga oplyser onsdag aften, at de har indgået en aftale, så den 27-årige forsvarsspiller skifter til norsk fodbold med øjeblikkelig virkning.
Brøndbys fodbolddirektør Benjamin Schmedes sender Kevin Tshiembe ud af døren på Vestegnen med anerkendende ord for tre og et halvt års tro tjeneste.
– Kevin har gennem sine år i Brøndby IF været en stærk defensivspiller for os og altid været utrolig vellidt blandt alle i klubben, siger Brøndbys tyske fodbolddirektør til klubbens hjemmeside og tilføjer:
– Han har altid arbejdet professionelt og med en stærk mentalitet, og vi ønsker ham alt det bedste i Norge.
Kevin Tshiembe får en kontrakt af en varighed på tre sæsoner i Vålerenga.
Læs også: Tshiembe har skrevet under med Vålerenga – Brøndby får et lille beløb for stopperen