Oscar Schwartaus drøm var at slå igennem i Brøndby, men det 18-årige stortalent følte ikke, at der var den tillid, han havde håbet på.
Oscar Schwartau skiftede i sommerens transfervindue fra Brøndby til Norwich i en handel, som skabte trælse miner i Brøndby-lejren.
Ambitionen var nemlig at holde på offensivspilleren, og derfor insisterede man også på at forlænge den aftale, der udløb i sommeren 2025.
Læs også: CV om Schwartau-salg: Har det ikke specielt godt – Han skulle være blevet
Men det ønskede Oscar Schwartau ikke, hvilket betød et salg for at undgå et transferfrit skifte om et år.
Ifølge hovedpersonen var hans drøm at slå igennem i Brøndby, men han havde et klart incitament til at skifte: Den manglende spilletid.
– Min klare drøm var da at slå igennem i Brøndby, men det var det med spilletiden, og jeg følte ikke helt, der var den tillid, som jeg havde håbet på, siger han i et interview med Tipsbladet.
Læs også: Medie: Brøndby ville strække sig langt for Schwartau – Klar med høj løn
Teenageren bekræfter videre, at der lå et helt konkret kontraktilbud til ham.
– Jeg var glad for det tilbud, de kom med, og jeg var glad for, at de gerne ville forlænge, men som sagt havde jeg lidt andre ambitioner om spilletid.5
Oscar Schwartau har fået en fire-årig aftale i Norwich.