Oscar Schwartau skriver i et længere opslag på Instagram, at han håber på at vende tilbage til Brøndby en dag i fremtiden.
To år efter sin historiske debut som 16-årig er Oscar Schwartau færdig i Brøndby.
Den 18-årige offensivspiller skiftede for et par dage siden til Norwich, der har udstyret ham med en fire-årig aftale.
Læs også: CV om Schwartau-salg: Har det ikke specielt godt – Han skulle være blevet
Carsten V. Jensen fortalte søndag, at han ikke havde det specielt godt med, at stortalentet nu var fortid i klubben.
I den perfekte verden synes Brøndbys fodbolddirektør, at Oscar Schwartau skulle være blevet på Vestegnen, men hovedpersonen fortæller nu, at tiden var inde til at prøve noget nyt.
– Tiden var inde til at prøve mig af et nyt sted, skriver han blandt andet på Instagram.
Læs også: CV bekræfter: Arbejdet på at forlænge Schwartaus aftale
Stortalentet starter nu sin udlandskarriere i en tidlig alder, men han håber, at han en dag kommer til at trække den gule Brøndby-trøje over hovedet igen.
– Jeg er stolt af at have været en del af Danmarks største klub og trist over, at det ikke blev til mere i denne omgang. Jeg håber på at vende tilbage en dag, skriver den unge knægt videre på sin Instagram-profil.
Brøndby får i omegnen af 13 millioner kroner for Oscar Schwartau, men det beløb kan stige til 19 millioner kroner via en række bonusser.
Læs også: Medie: Brøndby ville strække sig langt for Schwartau – Klar med høj løn