Anis Slimane har sat sin signatur på en kontrakt med Sheffield United, og det ventes derfor, at han senere torsdag bliver præsenteret i klubben.
Et stort skifte er så godt som på plads for Anis Slimane, der nu kan kalde sig Premier League-spiller, efter han har fuldført sit skifte til Sheffield United.
Læs også: Journalist: Brøndby tæt på at sælge Anis Slimane til Sheffield United
I begyndelsen af ugen har han været til lægetjek i det engelske, efter Brøndby havde accepteret et bud på den tunesiske landsholdsspiller.
Ingen af klubberne har endnu meldt en handel officiel ud, men en Twitterbruger under navnet Pamza har nu offentliggjort et billede fra kontraktunderskrivelsen.
Her ses Anis Slimane med en kuglepen i hånden og en kontrakt foran sig. En kontrakt, der kommer til at markere enden på Brøndby og starten på udlandskarrieren.
Læs også: B.T.: Kun et dumpet lægetjek står i vejen for Slimane-skifte
Anis Slimane, der kom til Brøndby gratis i sommeren 2019 fra AB, kommer til at indbringe de blå/gule et større transferbeløb, men præcis hvor meget er endnu ukendt.
B.T. har skrevet om 20 millioner kroner, mens Ekstra Bladet ligger lidt under med en pris på 15 millioner kroner.
Hos lokalavisen The Star mener man at vide, at Sheffield United betaler en transfersum på under 10 millioner kroner, hvilket du kan læse om her.
Anis Slimane havde oprindeligt kontraktudløb i Brøndby i sommeren 2024, men han har flere gange gjort det klart, at han ikke ønskede at forlængen.
Drømmen hed udlandet, og den drøm kan nu realiseres med et spændende skifte til, hvad mange betegner som verdens bedste liga.
Læs også: Stor nyhed: Brøndby forhandler Slimane-pris i vejret – Transfer tæt på