Brøndby har en uafklaret keepersituation, og klubben overvejer nu at hente Daniel Peretz i Bayern München, skriver Sky Sports.
Det er endnu uafklaret, om Patrick Pentz fortsætter på Vestegnen, om han vender hjem til Bayer Leverkusen eller skifter til en tredje klub.
Derfor er Brøndby på jagt efter alternativer.
Læs også: Bischoff forstår Jesper Sørensen efter Pentz-kommentar: Det sender ikke det rigtige signal
Sky Sports rapporterer mandag aften, at Brøndby lurer på Bayern München-keeperen, Daniel Peretz.
Den 23-årige israeler har siddet på bænken i flere kampe for Bayern Münchens førstehold i denne sæson, men han får ingen spilletid, og derfor vil sydtyskerne udleje ham.
Det er altså her, Brøndby kommer ind i billedet.
Læs også: Medie: Brøndby vil have Pentz – Men kigger også på andre Superliga-keepere
Sky Sports kan nemlig afsløre, at Brøndby følger keeperen og overvejer at leje ham. Det samme gør sig i øvrigt gældende for FC København.
På Østerbro står man til sommer også uden en keeper, da Kamil Grabara er blevet solgt til Wolfsburg, og derfor har man også interesse i en lejeaftale med Bayern München-keeperen.
Anderlecht skulle også være i dialog om en lejeaftale.
Daniel Peretz kom til Bayern München i sommer fra Maccabi Tel Aviv, og ved den lejlighed kostede han på den gode side af 35 millioner kroner.
Han har fået én kamp for Bayern Münchens førstehold.
Læs også: Pentz holder Brøndby-døren på vid gab: Kan slutte karrieren her