Yuito Suzuki får igen chancen fra start, mens Mathias Kvistgaarden dermed er på bænken til søndagens opgør mod Vejle. Se Jesper Sørensens udvalgte længere nede i artiklen.
Forventningens glæde har i den grad meldt sin ankomst omkring Brøndby Stadion, hvor det syder af forår og Superliga-bold.
Søndagens modstander er Vejle B, der indtager næstsidste pladsen i ligaen, men de er inde i en fin stime, og er faktisk det tredjemest formstærke hold inden for de sidste fem kampe.
Læs også: Luksusproblemet: Hvad gør Jesper Sørensen?
Alligevel må Brøndby tage den klare favoritværdighed, eftersom de kæmper for førstepladsen i Superligaen og har åbnet foråret med to sejre.
Jesper Sørensen benytter sig af mottoet never change af winning team, for han starter med de samme 11, som også begyndte mod OB.
Brøndbys startopstilling:
Patrick Pentz – Sean Klaiber, Rasmus Lauritsen, Jacob Rasmussen – Sebastian Sebulonsen, Daniel Wass, Mathias Greve, Marko Divkovic – Yuito Suzuki, Ohi Omoijuanfo, Nicolai Vallys.
Mathias Kvistgaarden fik comeback for Brøndby i sidste rundes sejr mod OB efter sin skade, men Jesper Sørensen har valgt at holde fast i Yuito Suzuki i offensiven.
Dermed er også Filip Bundgaard på bænken.
I defensiven har Kevin Tshiembe igen trukket nitten, for det bliver Sean Klaiber, der spiller på den højre stopper med Sebastian Sebulonsen på højre wingbacken.
Der er kampstart kl. 16.00, og opgøret kan følges på Discovery+ og 6’eren.