Brøndby gæstede lørdag eftermiddag Brentford i en træningskamp, som blev spillet for lukkede døre. Yuito Suzuki scorede to mål, mens også unge Noah Nartey kom på tavlen.
Brøndby er i disse dage på træningslejr i London, og det har ikke været fremme, at de skulle spille træningskampe på turen, men lørdag eftermiddag blev en sådan afviklet.
Jesper Sørensen og co. lagde nemlig vejen forbi den tidligere Brøndby-cheftræner Thomas Franks Brentford, og det blå en flot sejr til de blå/gule på 3-1.
Læs også: Pentz: Fornemmelsen er, at vi kan opnå noget stort
Japanske Yuito Suzuki scorede to af Brøndbys mål, mens også midtbanespilleren Noah Nartey gjorde sig bemærket med en scoring.
Brøndby stillede fra start med følgende 11:
1. Patrick Pentz (GK)
2. Sebastian Sebulonsen
5. Rasmus Lauritsen
8. Mathias Greve
10. Daniel Wass
18. Kevin Tshiembe
28. Yuito Suzuki
31. Sean Klaiber
36. Mathias Kvistgaarden
37. Clement Bischoff
41. Oscar Schwartau
I anden halvleg blev holdet skiftet, da disse følgende 11 kom på banen:
16. Thomas Mikkelsen (GK)
3. Henrik Heggheim
4. Jacob Rasmussen
7. Nicolai Vallys
9. Ohi Omoijuanfo
11. Håkon Evjen
14. Kevin Mensah
20. Mateusz Kowalczyk
22. Josip Radosevic
24. Marko Divkovic
34. Ludwig Vraa-Jensen
Læs også: Hylder Brøndby: ‘De kan sagtens blive mestre’
I kampens afslutning fik også Emmanuel Yeboah og Noah Nartey lidt meter i benene.
Brentford har Premier League-fri i denne weekend, og derfor kunne de deltage i træningskampen, men det var med få førsteholdsspillere. Dog var der plads til Kristoffer Ajer og Ben Mee, mens den karantæneramte Ivan Toney var med fra start.
Sidstnævnte scorede et kækt straffesparksmål på Patrick Pentz, hvilket du kan se her:
Læs også: Journalist: Brøndby har afgivet officielt bud på tyrkisk angriber
Brøndby fik 24 spillere i kamp denne lørdag eftermiddag, og det glæder cheftræner Jesper Sørensen, at han fik mulighed for at se så mange i aktion:
– Jeg er glad for, at vi fik så mange spillere på banen og i kamp, som vi gjorde i dag. 22 markspillere og to målmænd. Det var godt, og jeg var glad for meget af det, vi så i dag. Der skal selvfølgelig lægges en masse på, men det kommer vi også til, siger han til klubbens hjemmeside.
Brøndby rejste til London i onsdags, fordi frost i banerne i Danmark gjorde det svært at afvikle kvalitetstræninger.
Læs også: LKS Lodz tvivler på at kunne lokke Kowalczyk retur