Gustavo Puerta har endnu ikke meldt sin endelige beslutning, men takker han ja til Brøndby, vil han blive klubbens dyreste spiller nogensinde.
Gustavo Puerta har været kædet tæt sammen med et skifte til Brøndby, og over de seneste par dage har Carsten V. Jensen haft travlt ved forhandlingsbordet.
Flere klubber lurer nemlig også på sydamerikaneren, men Brøndby har fået et gennembrud.
Læs også: Medie: Ohi Omoijuanfo kan være på vej væk fra Brøndby IF
Sky Sports’ journalist Florian Plettenberg erfarer nemlig, at Brøndby har fået accepteret et bud på den colombianske midtbanespiller.
Buddet lyder på mellem 26-30 millioner kroner, mens bonusser vil sende prisen yderligere i vejret. Derudover får Bayer Leverkusen også en videresalgsklausul med i en eventuel aftale, så Brøndby skal betale en vis procentdel af et fremtidigt salg.
Selvom Brøndby har fået accepteret deres bud på Bayer Leverkusens midtbanereserve, er det ikke ens betydende med, at transferen går hjem.
Gustavo Puerta overvejer i øjeblikket sine muligheder nøje, og han ventes at meddele en endelig beslutning inden ugen er omme.
Potentielt rekordkøb i Brøndby
Det var Tipsbladets Farzam Abolhosseini, der for et par dage siden afslørede Brøndbys interesse i Gustavo Puerta, og torsdag aften afslørede han som den første prisen på colombianeren.
På daværende tidspunkt forlød det dog, at en lejeaftale også var et scenarie, men den mulighed er tilsyneladende blevet ryddet af bordet.
Brøndby vil have ham på en permanent aftale.
Prisen på de mere end 30 millioner kroner inklusiv bonusser vil gøre Gustavo Puerta til den dyreste spiller nogensinde i Brøndby – dyrere end spillere som Daniel Agger, Filip Bundgaard, Nicolai Vallys og Jacob Rasmussen.
Men før det accepterede bud kan munde ud i en transfer, kræver det, at colombianeren i de kommende dage giver grønt lys til et Vestegnsskifte.
broendbyforfan.dk følger transfersagaen.
Læs også: Anderlecht-skifte i vasken: Brøndby tæt på Puerta-tilgang