Brøndby rejser til Randers med alle profilerne mandag aften. Sebastian Sebulonsen sidder fortsat ude med en skade, men han rykker tættere på et comeback.
2400 Brøndbyfans har sikret sig billet til mandagens Superliga-brag på Cepheus Park mod Randers FC, hvor Brøndby med en sejr spiller sig et stort skridt nærmere top 6.
Det bliver dog ingen walkover i Kronjylland.
Læs også: Brøndby-anfører ryster på hovedet: Mildt sagt elendigt
Randers kæmper også med om en af de vigtige pladser blandt rækkens seks bedste klubber, og Brøndby har i de to seneste kampe smidt point mod bundpropperne Vejle og Lyngby.
Brøndbys cheftræner Frederik Birk har derfor ikke fået nogen perfekt start som sherif på Vestegnen, men han kan ikke klage over spillermaterialet.
Stjernerne er nemlig klar til den vitale kamp i Kronjylland.
Kun Gavin Beavers, Rasmus Lauritsen og Sebastian Sebulonsen er ude.
Truppen til opgøret mod Randers ser ud som følger:
1. Patrick Pentz (GK)
16. Thomas Mikkelsen (GK)
4. Jacob Rasmussen
6. Stijn Spierings
7. Nicolai Vallys
8. Benjamin Tahirovic
10. Daniel Wass
11. Filip Bundgaard
17. Mileta Rajovic
24. Marko Divkovic
28. Yuito Suzuki
30. Jordi Vanlerberghe
31. Sean Klaiber
32. Frederik Alves
35. Noah Nartey
36. Mathias Kvistgaarden
37. Clement Bischoff
38. Jacob Ambæk
42. Mathias Jensen
43. Lukas Larsen
Der er kampstart kl. 19.00, og opgøret kan følges på TV2 Sport X.
Brøndby indtager 5. pladsen i Superligaen inden aftenens kamp, men det er et hundeslagsmål uden lige.
De blågule har nemlig samme pointantal som både Randers og Silkeborg – sidstnævnte tabte søndag eftermiddag overraskende med 0-1 til Lyngby.
Læs også: Birk offentliggør sin kamptrup til Lyngby-kamp: Comeback til Vanlerberghe