Nicolai Vallys bekræfter, at han er skadet igen, og derfor lod sig udskifte i søndagens Derby mod FC København.
Det har ikke været Nicolai Vallys’ sæson.
Den 27-årige offensivspiller har været ude med en drilsk knæskade i hele sæsonen, inden han i seneste runde mod Randers gjorde comeback med lidt over en halv time på banen.
Læs også: Derbytruppen offentliggjort: Vallys klar – Ohi ude
I løbet af ugen fik han dog atter problemer med knæet, og derfor stoppede han torsdag sin træningssession før tid på Brøndbys træningsanlæg.
Alligevel var han i kamptruppen til søndagens Derby mod FC København, hvor han dog startede ude, men kom på banen til anden halvlegs start.
Kort før tid lod han sig udskifte, og Nicolai Vallys bekræfter til Viaplay, at han er blevet skadet igen.
– Jeg kunne mærke, at det ikke føles så godt som håbet, så det var bedst at gå ud, siger Brøndby-stjernen, der ikke kunne svare på om minutterne i Parken har forværret skaden.
Nicolai Vallys fortæller dog, at han i øjeblikket har smerter i knæet.
– Lige nu gør det ondt. Jeg håber ikke, at jeg skal igennem det samme igen, men jeg aner det ikke, tilføjer han slutteligt om sin skade.
Nicolai Vallys havde en stor mulighed i anden halvleg af Derbyet, som blev tabt med 1-3.
Læs også: Brøndby-boss melder ud: Vores transfervindue er ikke lukket
Læs også: Bud efter Suzuki, Kvistgaarden og Vallys: Derfor solgte Brøndby dem ikke