Frederik Alves tiltrækker sig igen interesse fra udenlandske klubber, beretter Tipsbladets Transfer Talk.
Frederik Alves rykkede i begyndelsen af 2022 fra West Ham til Brøndby i en transfer, der menes at beløbe sig i omkring 7,5 millioner kroner.
Den 195 centimeter høje forsvarsspiller havde en svær start på Vestegnen, hvor der var langt mellem kampene for ham.
Læs også: Mens Brøndby-spillerne holder ferie: Frederik Alves kæmper benhård kamp for comeback
Men med tiden har han udviklet sig til at være en stor profil for Brøndbys hold, og selvom han har været ramt af en alvorlig skade, har han kæmpet sig tilbage i startopstillingen.
Hans positive udvikling har angiveligt fået udenlandske klubber til at få øjnene op for ham.
Tipsbladet erfarer, at Frederik Alves’ bagland denne vinter har modtaget henvendelser fra klubber uden for landets grænser.
Den italienske klub Bologna viste angiveligt interesse i hans underskrift for et år siden, men dengang valgte Brøndby at afvise alle tilnærmelser.
Det har dog ikke fået Brøndby til at binde ham til en længere kontrakt, for Tipsbladet beretter, at de blågule ikke er gået i dialog med ham om en forlængelse.
– Der har været henvendelser til baglandet, og det gør nok også, at han måske får øjnene op for, at der kan være noget andet end Brøndby, udtaler mediets transferjournalist i podcasten Transfer Talk.
Frederik Alves’ kontrakt løber halvandet år endnu.
Læs også: Alves lagde armen om skulderen på Nartey: ‘Alle står bag ham’