Nicolai Vallys og Sean Klaiber er på vej tilbage fra deres skader, og ifølge Jesper Sørensen kan begge komme i spil til en plads i kamptruppen mod FC Midtjylland.
Brøndby får snart et par store profiler tilbage.
Nicolai Vallys er nemlig ved at komme sig over den skade, han pådrog sig i weekendens Derby, hvor han slog skulderen efter en duel med Thomas Delaney.
Læs også: Vallys om ballade: Tænkte da på min familie – Det er ikke OK
Det bekræfter Jesper Sørensen til TV2 Sport.
– Chancerne for at han kan spille (mod FCM red.) er bedre efter i dag. Vi må se. Han skal gerne kunne være fri i sine bevægelser og selvfølgelig ikke være bange for at komme i dueller, siger cheftræneren.
Nicolai Vallys’ mulige tilbagevenden til søndagens kamp, er ikke eneste positive Brøndby-nyt.
Sean Klaiber, der har været ude med en skade i en måneds tid, nærmer sig nemlig comeback.
– Vi må se med ham i forhold til søndag, men det lysner.
Ohi Omoijuanfo kommer ikke til at indgå i kamptruppen, men den norske angriber er ifølge Jesper Sørensen klar til at træne igen.
Brøndby gæster FC Midtjylland søndag kl. 14.00.
Læs også: Klaiber ude i flere uger – Stadig tvivlsomt med Kvistgaarden