Nicolai Vallys er med fra start for Brøndby i søndagens storkamp mod AGF, hvor der også er debut til Sean Klaiber. Se Jesper Sørensens startopstilling her.
Fodbolden ruller igen i Superligaen for Brøndbys vedkommende, der denne søndag er draget mod Aarhus.
Modstanderen er ligaens nummer fem fra AGF, og Jesper Sørensen har nu offentliggjort, hvilke 11 han sætter i kamp fra start.
Der er debut til Sean Klaiber, som kom til Brøndby på transfervinduets sidste dag fra hollandske, Utrecht.
Læs også: Nul minutter til Kowalczyk og Yeboah: Mangler lidt på niveauet og relationerne til holdkammeraterne
Se startopstillingen her:
Brøndby IF: Patrick Pentz, Jacob Rasmussen, Kevin Tshiembe, Frederik Alves Ibsen, Sean Klaiber, Daniel Wass, Mathias Greve, Nicolai Vallys, Marko Divkovic, Mathias Kvistgaarden, Ohi Omoijuanfo.
Værd at bemærke er også, at Nicolai Vallys er med fra start. Den nyslåede landsholdsspiller blev skadet under landsholdssamlingen, men har trænet med i ugens løb og er blevet sin skade helt kvit.
På lægterne vil der være et enormt tryk. AGF har nemlig meldt udsolgt på Ceres Park, og Brøndby har annonceret et fyldt udebaneafsnit.
1600 Brøndbyfans er rejst mod Aarhus og vil være på plads til at yde den ultimative opbakning til de blå/gule.
Brøndby kan med en sejr lægge sig helt op bag FC København på 1. pladsen. Tre point sender Jesper Sørensen og co. blot ét point fra løverne inden det store derby på Brøndby Stadion på søndag.
Der er kampstart kl. 18.00. Opgøret kan følges på TV3+ og Viaplay.
Læs også: Gigantisk opbakning venter Brøndby-spillerne på Ceres Park