Nicolai Vallys noterede sig for en drømmescoring, som blev kampafgørende, da Brøndby søndag aften snuppede alle tre point mod FC Nordsjælland.
Det var regnfuldt, men samtidig en smuk efterårsaften på Brøndby Stadion, da Brøndby søndag tog imod FC Nordsjælland i Superligaen.
Brøndby spiller med om de sjove placeringer i denne sæson, og en af konkurrenterne er FC Nordsjælland, som man kunne lægge et seks points afstand til, hvis man snuppede alle tre point på den velplejede plæne på Vestegnen.
Læs også: – Ohi har haft småproblemer med sit knæ
Og det lykkedes.
Brøndby tog føringen efter et kvarters spil, da Nicolai Vallys flot headede kuglen ned for fødderne af Mathias Kvistgaarden, der kunne sende læderet ind bag Andreas Hansen i FC Nordsjælland-buret.
Gæsterne fra Farum fik dog svaret igen efter 35 minutter.
Henrik Heggheim begik et kluntet straffespark, som Marcus Ingvartsen via stolpen satte i kassen til 1-1.
Læs også: Lauritsen erkender: Meldte mig klar uden at være det
FC Nordsjælland åbnede anden halvleg med en stor chance, men det var Brøndby, der bragte sig foran efter 64 minutter.
Nicolai Vallys, der før opgøret stod noteret or seks sæsontræffere, curlede kuglen i det lange hjørne uden for feltet – og så eksploderede Brøndby Stadion.
2-1.
Læs også: Andreas Maxsø på træningsbanen i Brøndby
Den stilling holdt helt til slut, og så kunne Brøndby kravle op på andenpladsen i Superligaen efter Silkeborg tidligere søndag spillede 0-0 mod OB.
Der er ét point op til FC København på førstepladsen, mens der er to point ned til Silkeborg, fire til FC Midtjylland og seks til FC Nordsjælland.
Brøndbys næste opgør er på udebane i pokalturneringen mod Randers torsdag den 2. november, mens man mandag den 6. november byder AGF op til dans i Superligaen.
Læs også: Store ændringer: Ohi smidt på bænken mod FC Nordsjælland